Ydelser 2018-02-26T11:00:04+00:00

DU KAN MED FORDEL OUTSOURCE

Frigør kapacitet i din produktion!

Kontakt os med det samme





Interesseret i at høre mere? Ring nu på+45 9818 0591

Maskinfabrikken Esko udfører bearbejdning af de fleste materialer – drejning, fræsning, skæring, overfladebehandling, CNC bearbejdning samt svejsning. Også montering, reparationer og serviceopgaver hjælper vi med.

Vi har egen konstruktør og kan derfor bidrage allerede i design- og konstruktionsfasen. Ved maskinnedbrud kan vi i løbet af få timer lave produktionstegning og fremstille en specifik reservedel.

Vores maskinpark opdateres løbende med den nyeste teknologi inden for spånteknik, bl.a. CNC-drejning, CNC-fræsning, notstikning og anden maskinbearbejdning.

Du kan med fordel outsource produktion af komponenter, lager og logistik til Maskinfabrikken Esko. Med os som samarbejdspartner opnår du følgende fordele:

  • Frigør kapacitet i din produktion
  • Muliggør øget produktion uden investering af bygninger, anlæg og medarbejdere
  • Fleksibilitet, muligt at skalere op og ned med kort varsel
  • Faste omkostninger bliver variable
  • Mindre kapitalbinding i lager af råvarer og halvfabrikata
  • Aktiv sparring om produktoptimering og omkostningsreduktion

Materialer

Vi arbejder i alle typer materialer og har de fleste på lager, så vi hurtigt kan påbegynde en opgave.

Stål – Rustfri stål – Aluminium – Messing – Kobber – Andre metaller og legeringer – Plastic

Sammen med vores materialeleverandører sikrer vi, at råmaterialet lever op til dine specifikationer – hver gang. Vi sikrer sporbarhed og kan levere med materialecertifikater, hvis dette ønskes.

Drejning

Vores omfattende maskinpark til spåntagende bearbejdning omfatter bl.a. 6-akslede multitask maskiner med robotløsning. Vi har en drejediameter på op til ø 600 mm og en drejelængde på op til 2000 mm. Vores erfarne industriteknikere kan hurtigt fremstille specielle tandhjul, kædehjul, bronzelejer, trapezgevind møtrikker m.v., hvilket minimerer nedetid ved maskinhavari.

Fræsning

Et af vores kompetenceområder er CNC fræsning, hvor vi producerer alt fra fræsning i serier fra enkeltstyk til serier med store stykantal. Vi råder over 3-, 4- og 5 aksede bearbejdningscentre og håndterer vertikalt såvel som flersidet horisontalt bearbejdning. Vores max. bearbejdning er 700 x 800 x 3000 mm. Vi bruger nogle af markedets mest avancerede CAD/CAM-systemer og anvender et væld af tidsbesparende opspændings-fixture. Vi står altid klar med rådgivning omkring, hvilke produktionsmetoder der er de mest optimale.

Svejsning

I smedeværkstedet udfører vores dygtige smede og svejsere alle former for svejsning, reparationer, montering og færdiggørelse af komponenter og maskindele. Lige fra aksler til ventiler og alle tænkelige maskindele. Smedeafdelingens spidskompetence er komplekse produkter eller moduler, der leveres direkte ind i kundens egen færdiggørelses-/montage-afdeling. Til aftalt tid og i den rigtige kvalitet.

Maskinfabrikken Esko udvikler og fremstiller komponenter og maskindele, som kun få andre kan matche. Fra idé og tegning til gennemtestet prototype og fejlfri produktion. Vores dygtige smede og industriteknikere gennemfører hvert trin i processen grundigt og kritisk.

Maskinfabrikken Esko har særlig ekspertise inden for disse brancher:

  • Fødevarer
  • Tekstil
  • Grafisk
  • Maritim/offshore
  • Cement og beton
  • Køleanlæg
  • Entreprenørmaskiner og hydraulikdele
  • Møbler
  • Specialmaskineanlæg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk