Årligt laver vi - efter serviceaftale med kunden - gentagne inspektioner ude hos virksomheden for at kontrollere driftssikkerhed og produktivitet. Det er vigtigt, at slitage eller forstyrrelse opdages tidligt, og at vi således forhindrer, at uheldet sker.
Af erfaring ved vi, at det er dyrt for virksomheden at have nedbrud eller nedetid på en produktionslinie eller højeffektiv maskine. Skulle uheldet være ude, så er esko klar. Vores serviceafdeling er klar 24 timer i døgnet med vagttelefon 9818 0591.
Esko kan i løbet af få timer lave produktionstegning og fremstille en specifik reservedel. Og vi leverer hos kunden lige så hurtigt på det aftalte sted - uanset om det er i Danmark, Europa eller andre kontinenter. Med fly, kurér eller egen montør, der sikrer at levering og installering sker fejlfrit.